En investering i fællesskab, frivillighed og fodboldglæde.
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har støttet Hornbæk Sportsforening med en donation, som foreningen har brugt til at købe en robot fra TinyMobileRobots 🤖
Robotten kan på kun to timer opkridte alle foreningens fodboldbaner, så de står snorlige 🖌️📏
Det er en opgave, der før krævede to frivillige og ca. 16 timers arbejde – hver uge, uanset vind og vejr ☔
Derfor siger Hornbæk Sportsforening også:
– Den lille robot er blevet vores nye bedste ven. Den er præcis, effektiv og arbejdsom i al slags vejr. Den giver vores frivillige mere tid og energi til andre vigtige opgaver, og samtidig bliver vores spillere mødt af toptrimmede baner til både træning og kamp.
Mikkel Lindberg Spangsø, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Randes, hjalp fonden med at overrække donationen.
Vi ønsker god fornøjelse med robotten ⚽
