Hornum Børnehave

Hornum Børnehave indvier ny legeplads:
Bølle Bob Byen er åben

Hornum Børnehave har fået ny udendørs legeplads. Legepladsen, som børnene allerede har døbt “Bølle Bob Byen”, er resultatet af flere års arbejde og samarbejde mellem forældrebestyrelsen, personale og lokale sponsorer.t

Den nye legeplads er opbygget som en lille by med kiosk, tankstation, vaskehal, hængekøjer og to flotte træheste. Børnene kan nu udforske, lege og udvikle deres fantasi i de nye omgivelser.

Indvielsen blev fejret med besøg af Bølle Bob, som sammen med fødselaren Rebecca klippede den røde snor. Børnene havde forberedt sang og glædede sig til at tage den nye legeplads i brug.

Projektet har kostet 550.000 kr. og er blevet realiseret med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland samt lokale sponsorer som Bella Italia Hornum, der bidrog med pizza til en af de mange arbejdsdage.

Legepladsen er åben for alle i byen og er allerede blevet et populært samlingspunkt for børn og familier i Hornum.

 💚 Lokale penge, der gør gavn.