Donation sikrer nye jakker til frivillige
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har for nylig støttet Dansk Gravhundeklub, hvor både to- og firbenede medlemmer får glæde af midlerne. Ved et besøg i Sparekassen Danmarks afdeling i Nibe overrakte privatkunderådgiver Birgith Skov Villadsen en donation til Ellen Ovesen fra klubben.
Jakker til frivillige sporlæggere
Donationen skal anvendes til indkøb af jakker til de frivillige, der arbejder med at lægge spor for klubbens gravhunde. Jakkerne er tiltænkt både det daglige arbejde og større begivenheder som Danmarksmesterskaberne og De Nordiske Mesterskaber i Vildtspor, der afholdes i Rold Skov i henholdsvis år og næste år.
Penge, der går i ring
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland lægger vægt på, at fondens støtte også styrker det lokale erhvervsliv. Derfor indkøbes jakkerne hos lokale leverandører, så midlerne forbliver i lokalområdet og skaber værdi flere steder.
Med denne donation bakker fonden op om foreningslivet, lokalsamfundet – og alle, der gør en forskel for menneskets bedste ven.
💚 Lokale penge, der gør gavn


