Støtte til renovering af bagehus
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har bidraget med materialer til renoveringen af bagehuset med lerbageovn i Vikingebyen i Sebbersund. Bagehuset er en vigtig del af det autentiske vikingemiljø og trængte til en grundig opdatering, som de engagerede frivillige i byen har stået for at udføre.
Vikingebyen – et levende kulturcenter
Hvert år i september afholdes der et stemningsfuldt vikingemarked i Vikingebyen, som er åbent for alle og gratis at besøge. Byen benyttes desuden året rundt af skoler, foreninger, spejdere og børnefamilier, hvilket gør den til et samlingspunkt for lokale aktiviteter og levende formidling af vikingetidens håndværk og historie.
Vi ønsker god byggelyst – og håber på godt brød
Kim Bjørn Moesgaard, direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Nibe, overrakte på fondens vegne donationen til formand Hanne Sørensen og hele det dedikerede hold bag renoveringen.
Vi ønsker alle glæde og inspiration ved at besøge eller benytte det renoverede bagehus – og takker de mange frivillige for deres indsats.
💚 Lokale penge, der gør gavn
Har din forening også et spændende projekt?

