Forbedringer til glæde for fællesskabet
Vindblæs Kroket- og Petanqueklub har modtaget støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland til at renovere klubbens kroketbaner. Med donationen vil banerne blive planeret og udjævnet med sand, hvilket vil højne kvaliteten for både det daglige kroketspil og give mulighed for at afholde stævner på banen.
Klubben håber, at de forbedrede faciliteter kan tiltrække nye medlemmer på tværs af aldersgrupper. Udover kroket og petanque byder klubben også på et stærkt socialt fællesskab med blandt andet fællesspisning én gang om måneden.
Johnny Støttrup Laursen, souschef i Sparekassen Danmarks afdeling i Løgstør, deltog i overrækkelsen af donationen til klubben. Fonden ønsker alle held og lykke med de nye baner.
💚 Lokale penge, der gør gavn
Har din forening også brug for hjælp til et projekt?

