Randers gymnastiske Forening

Træning og fællesskab i Randers – nyt mezzanindæk i RgF Hallen

Mere plads til motion og fællesskab i Randers

Randers gymnastiske Forening (RgF) har de seneste år oplevet stor medlemsvækst – især inden for fitness og CrossGym. Med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har foreningen nu udvidet faciliteterne i RgF Hallen med et genanvendeligt mezzanindæk.

Et dæk med mange funktioner

Det nye mezzanindæk skal give plads til både individuel og holdtræning, børnefitness og sociale opholdsområder. Med op til 300 ekstra kvadratmeter bliver det muligt at imødekomme efterspørgslen fra både nuværende og kommende medlemmer – børn, unge, voksne og forældre, der ønsker at være aktive, mens deres børn træner.

Fællesskab og fleksibilitet

Opholdsområdet tæt på aktiviteterne skal styrke det sociale fællesskab og give mulighed for at mødes før, under og efter træning. Samtidig bliver adgangsvejene i hallen mere sikre, og der skabes bedre sammenhæng mellem de forskellige træningsområder.

Bæredygtigt og fremtidssikret

Mezzanindækket er bygget som en fleksibel og genanvendelig konstruktion, der kan tilpasses eller flyttes ved behov. Projektet understøtter både grøn omstilling og visionsaftalen “Bevæg dig for livet”.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Se mere om donationen her 🎞️

Overvejer jeres forening at søge støtte til et nyt initiativ? ⬇️