Nye spring på bane til glæde for ryttere
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har for nylig besøgt Nibe Rideklub for at overrække en donation. Donationen gjorde det muligt at anskaffe nye spring til klubbens springbane. Behovet for at opdatere springene var stort. Med denne støtte kan Nibe Rideklub nu fortsat afholde stævner på højt niveau.
Indvielse ved Nibe Cup
De nye spring blev taget i brug ved klubbens store stævne, Nibe Cup, hvor både ryttere og tilskuere kunne opleve det flotte nye udstyr i aktion. Udover at bidrage til stævnerne vil de nye spring også være til glæde for rideskoleeleverne, der til daglig træner på banen.
Fonden bakker op om lokalsamfundet
Kim Bjørn Moesgaard, direktør for Sparekassen Danmarks afdeling i Nibe, havde fornøjelsen af at overrække donationen fra fonden til Pernille Elvej Madsen og klubbens formand, Lene Nielsen.
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland glæder sig over at kunne støtte lokale initiativer, der styrker fællesskabet og bidrager til udviklingen i området. Vi ønsker Nibe Rideklub og alle medlemmer mange gode oplevelser med de nye spring.
💚 Lokale penge, der gør gavn
Har din forening også et spændende projekt?

