Brætspil og bedre teknik styrker fællesskabet i Farsø
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har støttet Røde Kors Farsø med to donationer. Donationerne skal styrke både sociale fællesskaber og de frivilliges daglige arbejde.
Kvindenetværket får samtalekort og brætspil
Den første donation på 6.230 kr. går til indkøb af brætspil og samtalekort til det nyopstartede Kvindenetværk. Kvindenetværket er en aktivitet under Røde Kors Farsø, skabt på baggrund af lokal efterspørgsel fra mødre i Familienetværket. Her er der fokus på uformel sparring og dybere samtaler, som kan styrke både trivsel og forældreskab.
Brætspillene og samtalekortene bliver købt lokalt og skal bruges til at skabe refleksion, samhørighed og nye perspektiver – både i Kvindenetværket og i fremtidige aktiviteter.
Teknikopgradering til de frivillige
Den anden donation på 19.209 kr. bidrager til en vigtig teknikopgradering i de nye lokaler, som Røde Kors Farsø flyttede ind i sommeren 2024. Med støtten kan foreningen anskaffe:
💻 To pc’er til regnskab og fælles brug
📽️ En projektor med ophæng til møder
🧽 En opvaskemaskine til større arrangementer
📲 En iPad til brug i genbrugsbutikken og på sociale medier
Udstyret skal gøre det lettere at onboarde nye frivillige, overholde GDPR og styrke den digitale kommunikation. Alt sammen med fokus på at frigive tid og ressourcer til det sociale arbejde.
Lokalt fællesskab i centrum
Røde Kors Farsø spiller en vigtig rolle for sårbare familier og enlige i området. Med støtte til både sociale aktiviteter og tekniske rammer er der nu endnu bedre muligheder for at skabe inkluderende fællesskaber – uanset alder, baggrund eller livssituation.
Anna Katrine Marcussen Galsgaard, privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Aars, hjalp fonden med at overrække donationerne til Sofie Bærentzen Krogholm fra Røde Kors i Farsø.
💚 Lokale penge, der gør gavn.
Drømmer I også om at styrke fællesskabet i lokalområdet? 👉

