Sparkær Idrætsforening

Torben Bloch-Nielsen overrækker donation til Sparkær Idrætsforening.

Sparkær Idrætsforening får minigolfbane

Den gamle tennisbane i Sparkær bliver snart til en minigolfbane med 15 huller. Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har bidraget med 50.000 kroner til projektet, der skal skabe nye aktivitetsmuligheder for både lokale og besøgende i Billingeparken.

Nyt liv og aktivitet

Sparkær Idrætsforening har længe ønsket at give nyt liv til den tennisbane, der ikke længere bliver brugt. Løsningen blev en minigolfbane, som bliver en del af det populære fritidsområde Billingeparken. Her finder man allerede fodboldgolf, legeplads, skaterbane, svævebane og meget mere – alt sammen gratis at benytte.

Med minigolfbanen får området endnu en sjov aktivitet, som kan tiltrække både børn, unge og voksne. Banen bliver flytbar med 15 huller og etableres med lokal arbejdskraft og leverandører. Det er vigtigt for fonden, at pengene bliver i lokalområdet – og det gør de her.

Projektet har et samlet budget på ca. 100.000 kroner, og finansieringen er nu på plads med støtte fra DGI/DIF’s idrætsfond, Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og foreningens egne midler.

En landsby i udvikling

Sparkær blev kåret som Årets Landsby i 2023, og med minigolfbanen styrkes byens profil som et sted i udvikling med masser af aktiviteter for alle.

Torben Bloch-Nielsen, direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Viborg, overrakte på fondens vegne donationen til Hans Peter Johansen, formand for Sparkær Idrætsforening.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Har I et projekt, der gør en forskel i lokalsamfundet? 👉