Ny læsesal styrker trivsel og læring på Aalborghus Gymnasium
Eleverne på Aalborghus Gymnasium har fået et nyt frirum til fordybelse. Med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland på 100.000 kroner er en del af skolens fællesområde blevet omdannet til en læsesal med plads til 30 elever ad gangen.
Hvorfor en læsesal?
Gymnasiet oplever, at mange unge har brug for ro og struktur i hverdagen. Den nye læsesal giver eleverne mulighed for at arbejde koncentreret side om side med andre – uden larm og forstyrrelser. Det styrker både fagligheden og trivslen, især for elever med særlige udfordringer.
Bæredygtigt og lokalt
Indretningen er udviklet i samarbejde med lokale aktører og med fokus på genbrug. Møblerne er specialdesignet af Grønning Møbelsnedkeri og bygget af genbrugsmaterialer, bl.a. gamle gymnastikgulve. Projektet er et godt eksempel på, hvordan lokale kræfter kan skabe rammer, der gør en forskel for unge.
Et rum med effekt
Læsesalen er ikke kun et stilleområde – den er en investering i elevernes fremtid. Her får de overskud til at deltage i fællesskaber og gennemføre deres uddannelse. På sigt vil rummet komme hundredvis af elever til gavn.
Søren Nissen, der er direktør i Sparekassen Danmarks Aaborghus-afdeling – der ligger lige overfor gymnasiet – deltog på fondens vegne i indvielse af den nye læsesal.
💚 Lokale penge, der gør gavn.
Har I også en god grøn idé på tegnebrættet? 👉

