Støvring Friplejehjem

Vi støtter friplejehjemmene.

I sidste uge blev første spadestik til Støvring Friplejehjem taget.

Friplejehjemmet kommer til at ligge ved den nye udstykning Bundgaardsminde i udkanten af Støvring. Her kommer der med tiden også parcelhuse og børnehave 🏘️🔨

Ved spadestikceremonien lød der taksigelser til støtteforeningen bag plejehjemmet, til sælgeren af byggegrunden og til Sparekassen Danmark Fonden Himmerland, der støtter projektet med en stor donation på 2,5 millioner 💰

Michael Jørgensen, der er formand for fondens bestyrelse, ønskede tillykke til Støvring og fortalte, at fonden er sat i verden for at gøre en forskel i lokalsamfundene 💚

Han overrakte sammen med Paw Winther, der er direktør i Sparekassen Danmarks erhvervsafdeling i Støvring, donationen til Rasmus Pugholm, der er formand for plejehjemmets bestyrelse. De fik selskab af Thomas Frisgaard fra fondens bestyrelse, Tina Sondrup Andersen, der er regionsdirektør i sparekassen og Line Dalum Kristensen, der er direktør i sparekassens privatkundeafdeling i Støvring 🤝

Friplejehjemmet kommer til at bestå af 30 boliger samt en sansehave, et område med geder og høns og en legeplads, der vil være åben for alle områdets børn 🐐🐔

Plejehjemmet forventes at stå færdigt i slutningen af 2024 🗓️