Zoom – Frederiksberg Foto- og videoklub

Nye jakker til de kreative øjne bag linsen

Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har støttet Zoom – Frederiksberg Foto- og videoklub med en donation til nye vindjakker – praktiske og flotte jakker, som både holder fotograferne varme og synlige, når de færdes rundt i byen med kameraet i hånden.

Klubben ønskede sig jakker, der kunne skabe synlighed og fællesskab – og samtidig være en slags “visitkort” for klubben ude i gadebilledet. Det synes vi er en rigtig god idé!

Vi er glade for at kunne støtte de lokale ildsjæle, som gennem billeder er med til at dokumentere og dele fortællingen om livet på Frederiksberg, udtaler Nickie Ebling, som er afdelingsdirektør i Sparekassen Danmarks afdeling på Frederiksberg (til højre i billedet).