Aalborg City

Sommerbio under åben himmel på C.W. Obels Plads

Sommerbio arrangeret af Aalborg City løb igen i sommeren 2025 af stablen takket være en donation på 38.000 kroner fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.

Film skal ses under åben himmel

4 dage i juli var der film på storskærm i hyggelige rammer mellem de historiske bygninger på C.W. Obels Plads.

Arrangementet tiltrækker både børnefamilier, der holder ferie i byen, venner, der ønsker at nyde en aften med film i det fri, og turister.

Det er gratis at deltage, da filmene stilles til rådighed af Nordisk Film Biografer i Kennedy Arkaden. Fondens donation har bidraget til leje af storskærm, aktiviteter for børn, indkøb af stole, oprydning og markedsføring.

Anders Fischer Nielsen, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling på Budolfi Plads, overrakte donationen på vegne af fonden.

Vi håber, alle deltagere har fået gode filmoplevelser og sommerminder med hjem.